Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne: Jeg vaskede biler og lavede saltomortaler

09.10.2014 Kl. 08:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Inden fodboldkarrieren i Udinese, FC Barcelona og nu Arsenal, levede Alexis Sánchez under svære betingelser i hjemlandet Chile, hvor han nu har afsløret, hvad han tjente sine penge på. 

Det kan være svært at forestille sig, at en stjernespiller af 25-årige Sánchez' kaliber, har tilbragt sit liv under nærmest kummerlige forhold i Sydamerika som dreng, men heldigvis for Arsenal-profilen lysnede fremtiden op. 

– Idet jeg kunne lave saltomortaler, sagde folk til mig: 'lav en saltomortale, og vi giver dig 50 eller 100 pesos', afslører Sánchez ifølge Daily Express. 

– Jeg plejede også at vaske biler. 

Nu er Alexis Sánchez kommet væk fra den hårde tilværelse i Chile, nærmere betegnet i landsbyen Tocopilla, og siden fodboldkarrieren startede i chilenske Cobreloa, er det kun gået én vej. 

I september blev offensivspilleren kåret til månedens spiller i Arsenal, og høstede samtidig prisen for månedens mål i samme anledning. 

Annonce