Arsenal-spiller: Ved ikke, hvorfor jeg ikke spiller
Tomas Rosicky spiller formentlig sin sidste sæson for Arsenal, efter han inden afslutningen på sidste sæson, forlængede aftalen med London-klubben i yderligere et år.
Rosicky har i de seneste sæsoner vist sig, at være en vigtig brik i perioder for Arsenal, hvorfor Wenger og co. har insisteret på at beholde tjekken.
Men i denne sæson er det blevet til minimalt med spilletid for 34-årige Tomas Rosicky, og det forstår han ikke helt.
– Jeg ved ikke rigtig, hvad der foregår. Jeg ved godt, at jeg er 34 år gammel, og at det formentligt spiller en rolle, om jeg vil det eller ej. Det er helt sikkert. Men jeg er dog ikke i fysisk nedgang, udtaler Tomas Rosicky til det tjekkiske medie, Denik.
– Da jeg spillede for landsholdet mod Holland, løb jeg 12 km. og ifølge testene i Arsenal, så er jeg i top fem, når det kommer til hurtighed, fortsætter Rosicky.