Arsenal-spiller revses: “Han har omkring fire hjerneceller”
Arsenal vandt lørdagens kamp mod Burnley med 3-1.
Man skulle derfor mene, at der er mange positive vinkler at tage fat i efter kampen.
Men en mistimet tackling af Arsenals Fabio Vieira løber med det meste af opmærksomheden lørdag aften.
Og forseelsen, der i store træk var unødvendig, da Arsenal var i cruise control, resulterede i et direkte rødt kort.
Vieira havde da også ingen eller få argumenter til kampens dommer, Michael Oliver, for tacklingen, der blev sat ind på Burnleys eneste målscorer, Josh Brownhill, var ganske enkelt for voldsom.
På det sociale medie X er der mange – i særdeleshed negative – reaktioner på tacklingen, og særligt de mange Arsenal-tilhængere mener, at det var tosset at begå en sådan dumhed i slutminutterne.
– Fabio Vieira har omkring fire hjerneceller, lyder det fra en kritisk tilhænger, mens en anden byder ind med en noget mere nedslående melding.
– Ingen hjerne.
Mikel Artetas mandskab havde tabt to kampe i træk til henholdsvis West Ham og Newcastle i henholdsvis Carabao Cuppen og Premier League, og derfor var en succeshistorie vigtig og tiltrængt.
Den spanske manager må i forvejen undvære Gabriel Jesus, Martin Ødegaard, Thomas Partey og Emile Smith Rowe, og derfor kommer landsholdspausen på et fint tidspunkt for The Gunners, der dog nu må se bort fra Vieira i de kommende kampe.
Du kan se episoden, der førte til det røde kort i videoen øverst i artiklen.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Ekspert ikke i tvivl: Så bliver Erik ten Hag fyret
2. Manchester United har inviteret alle PL-klubber til begravelse
3. Premier League overvejer stor VAR-ændring
4. Avis: Bayern München giver Arsenal kamp til stregen
5. Premier League-profil siger nej til det engelske landshold