Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal smider otte stjerner ud

Af Emil Plovgaard
15.07.2025 Kl. 17:42

Arsenal arbejder hårdt på at hente en stor del af deres rekordstore transfersommer tilbage ved at sætte otte egne spillere til salg. 

Sportsdirektør Andrea Berta sigter mod at indbringe næsten 900 millioner kroner, som kan frigøre midler til et bud på en Real Madrid-stjerne.

Efter tre sæsoner med andenpladser i Premier League har Arsenal store ambitioner om endelig at vinde titlen.

Klubben har allerede hentet Martin Zubimendi, Kepa Arrizabalaga og Christian Nørgaard og forventer snart at sikre sig Noni Madueke, Viktor Gyökeres og Cristhian Mosquera. 

Desuden er klubben i forhandlinger om en byttehandel med Crystal Palace om Eberechi Eze, som kunne blive sommerens syvende nyerhvervelse.

Berta satser på store salg

Ifølge The Athletic og transferekspert David Ornstein vil sportsdirektør Andrea Berta nu fokusere på at sælge en række spillere, der ikke længere er en del af Mikel Artetas planer. Målet er at få en stor del af det voldsomme forbrug denne sommer tilbage.

Otte spillere fra Arsenal er sat til salg, og Berta håber at hente mere end halvdelen af den store transfersum tilbage, hvis alle de udskældte spillere får solgt sig til nye klubber.

Spillere på vej væk fra Emirates

Berta har ifølge en ny melding kontaktet agenterne for Fabio Vieira, Reiss Nelson, Albert Sambi Lokonga og Karl Hein – alle spillere, der har været udlejet i sidste sæson – med besked om, at klubben er åben for at sælge dem.

Også Oleksandr Zinchenko kan forlade klubben efter at være faldet ned i hierarkiet på venstreback-positionen. 

Jakub Kiwior, som ofte rygtes på vej væk fra en mulig afgang får også lov til at søge nye udfordringer, efter han ikke har brudt duoen William Saliba og Gabriel Magalhaes op i forsvaret.

Overraskende exit kan være på vej

To mere kendte spillere kan også være på vej væk: Leandro Trossard og ikke mindst brasilianske Gabriel Martinelli, som er blandt de mest profilerede på listen over mulige salg.

Seneste nyt

Annonce
Annonce