Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal siger stop til spillerne: Forlæng eller forsvind

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.03.2019 Kl. 08:18
Klubbens ledelse vil undgå, at flere spillere går i Aaron Ramseys fodspor og skifter på en fri transfer.

Arsenal har haft dårlige erfaringer med spillere, som lod deres kontrakt udløbe eller lige ved og næsten,  men nu sætter klubben foden i jorden og siger stop.

Aaron Ramsey har allerede offentliggjort, at han skifter på en fri transfer til Juventus til sommer, mens Mesut Özil også lod sin kontrakt rinde ud, indtil Arsenal følte sig tvunget til at tilbyde ham en astronomisk løn for at forlænge.

Men ifølge The Mirror har Arsenal-cheferne Raul Sanllehi og Vinai Venkatesham offentliggjort, at man fremover vil sælge spillere med to år eller mindre tilbage på deres kontrakt, som nægter at forlænge.

Det kan potentielt blive aktuelt for spillere som Pierre-Emerick Aubameyang, Mesut Özil, Henrikh Mkhitaryan, Shkodran Mustafi og Sokratis, der til sommer  kun har to år tilbage på deres kontrakter.
 

Annonce