Arsenal sender Bo Henriksen og Zürich hjem uden point
Der var henholdsvis en første- og en tredjeplads at spille for, da Arsenal og Bo Henriksens FC Zürich torsdag aften mødtes på Emirates.
Men Arsenal var allerede inden kampen sikre på at avancere fra gruppen, og derfor valgte klubbens manager, Mikel Arteta, at stille noget reservepræget fra start.
Således var der eksempelvis blevet plads til Mohamed Elneny og Rob Holding blandt de startende 11 hos The Gunners.
Ikke desto mindre var det Arsenal, der trak sig sejrrigt ud af opgøret mod de schweiziske gæster, der er noget kriseramte for tiden.
Et vaskeægte tordendrøn fra skotske Kieran Tierney var nok til at sikre sejren og de tre point, og derfor betød det ikke det store, at PSV også vandt sin kamp mod Bodø/Glimt på udebane.
Med sejren er Arsenal videre til næste års playoff-kampe i Europa League, hvor man avancerer direkte til ottendedelsfinalerne.