Arsenal reddet af tyndt straffespark: Nu bryder Madueke tavsheden
Arsenal fik en svær aften ude mod Bayer Leverkusen i den første ottendedelsfinale i Champions League.
London-klubben kom ellers til Tyskland med stor selvtillid efter 11 kampe uden nederlag. I første halvleg var gæsterne mest toneangivende, hvor Gabriel Martinelli ramte stolpen.
Efter pausen bragte Robert Andrich hjemmeholdet foran, men Arsenal fik udlignet kort før tid. Dermed er udgangspunktet åbent før returopgøret på Emirates.
I forbindelse med opgøret på BayArena fik særligt en af Mikel Artetas stjerner stor kritik.
Forholder sig til Arsenal-kampen
Gæsterne fra det nordlige London fik et noget omdiskuteret straffespark i kampens sidste minutter, hvor Noni Madueke blev væltet i feltet.
Kai Havertz eksekverede sikkert fra de 11 meter, hvorfor opgøret endte med en 1-1-løsning. Efter kampen har kantspilleren, der faldt noget teatralsk i feltet, reageret på kendelsen og kampens udfald.
– Jeg følte kontakt, så jeg gik ned. Jeg kender Kai meget godt, han har scoret vigtige mål hele sin karriere, så jeg havde 100 procent tillid til ham, indleder englænderen efter remiset ifølge Sky Sports og fortsætter:
– Når du kommer på banen, og dit hold er bagud, har du ekstra mod til at tage risici. Vi ved, at vi kunne have været bedre, men ude mod et tophold er det et positivt resultat.
– Vores grundlæggende spil kunne være bedre. På bolden var vi ikke så gode til at true dem, men det vil vi helt sikkert vise i London, lyder det fra Madueke.
Returopgøret mellem Arsenal og Leverkusen finder sted tirsdag i næste uge.
Nu er spillerflugten allerede startet i kriseramte Tottenham, hvor en stjerne efter sigende forhandler med en storklub om et sommerskifte. Læs mere.

















