Arsenal-profil vil have momentum
Arsenals sæson indtil videre har ikke været så prangende, som de mange Arsenal-fans havde håbet på, inden sæsonen blev skudt i gang.
Arsenal får dog nu en gylden chance for at vise deres værd, hvilket man kan gøre med sejre over Manchester United i Premier League og Dortmund i Champions League.
Og det er lige præcis det, som klubbens Aaron Ramsey håber på, da det samtidig vil give The Gunners noget hårdt trængt momentum.
– Vi har en hård uge. Vi har Manchester United og Dortmund. Det er to hårde kampe, men det er kampe, som man som fodboldspiller gerne vil være involveret i, udtaler Aaron Ramsey ifølge Goal.
– Vi startede meget langsomt. Vi fik nogle uafgjorte kampe. Vi har endnu meget at indhente. Forhåbentligt kan vi vende hele vores sæson rundt og få noget momentum kørende, fortsætter Ramsey.