Arsenal-profil tæt på forlængelse
31-årige Bacary Sagna har i mange år været det sikre valg på højrebacken hos Arsenal, men den rutinerede franske landsholdsspiller har kontraktudløb den kommende sommer. De to parter har i mere end halvandet år forhandlet om en kontraktforlængelse, og nu nærmer man sig angiveligt enighed.
Dette meddeler Goal.com denne aften, og rapporterer endvidere, at Sagna er klar til at afvise tilbud fra klubber som Liverpool, Manchester City og PSG for at forlænge sin aftale med hjerteklubben. Arsenal har tidligere tilbudt Sagna en to-årig forlængelse til £90.000 ugentligt, og efter at have oppet sit tilbud skulle højrebacken nu være klar til at sætte sing signatur på en forlængelse.
Arsenal har de sidste par måneder været kædet sammen med flere mulige afløsere for den franske landsholdsspiller, der dog nu ser ud til at blive hos The Gunners minimum to sæsoner endnu.