Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profil er ude resten af sæsonen

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2018 Kl. 12:22
Der er dårlige nyheder for Arsenal, da klubbens engelske midterforsvarer, Rob Holding, har pådraget sig en alvorlig knæskade og er ude resten af sæsonen.

I fraværet af Laurent Koscielny i det centrale forsvar, har Unai Emery givet stor tillid til Rob Holding, og den unge forsvarsspiller har grebet chancen og gjort det rigtig godt for the Gunners i denne sæson.

Desværre for Arsenal kommer han dog ikke i aktion mere i denne sæson, da han har pådraget sig en alvorlig knæskade. Det skete i onsdagens Premier League-kamp mod Manchester United, hvor han måtte bæres fra banen på en båre.

Arsenal kan nu oplyse på sin hjemmeside, at Rob Holding revet det forreste korsbånd over i venstre knæ, og i løbet af de kommende dage skal han opereres, hvorefter han kan starte på genoptræningen.

Det ventes, at han genoptræningen vil tage mellem seks og ni måneder, og derfor er 2018/19-sæsonen et overstået kapitel for den 23-årige midterforsvarer.

I det mindste kan Arsenal glæde sig over, at Laurent Koscielny er ved at være klar til at spille igen efter at have sprunget akillessenen i foråret.

Annonce