Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-profil er tilbage efter corona

Af Redaktionen
13.09.2021 Kl. 13:27
Granit Xhaka er ovenpå igen efter at have været smittet med covid-19.

Corona kommer aldrig belejligt, men Granit Xhaka har alligevel timet det ganske godt.

Han har nemlig ikke spillet i de seneste to Premier League-kampe for Arsenal, hvor han har siddet ude med karantæne – og samtidig har han også været ramt af corona for nylig.

Men nu er den schweiziske landsholdsspiller ude af isolationen, hvor han har opholdt sig i Basel, og han vender nu retur til Arsenal, hvor han formentlig vil indgå i træningen med resten af holdkammeraterne i denne uge.

Det skriver Andreas Böni, som er chefredaktør på den schweiziske avis Blick.

28-årige Xhaka fik fuld spilletid i sæsonens første to Premier League-kampe, hvor Arsenal tabte med 2-0 mod både Brentford og Chelsea.

Efterfølgende startede han også inde i afklapsningen af West Bromwich i Carabao Cuppen, inden han allerede efter 34 minutter fik direkte rødt kort i Premier League-kampen mod Manchester City.

Nu kan han muligvis være med i weekendens opgør på udebane mod Burnley.

Annonce