Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal på jagt efter Inter-spiller

18.12.2015 Kl. 11:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsene Wenger må engang imellem føle sig forfulgt af uheld. Endnu engang er klubbens skadesliste alt for lang, og det er især midtbanen, der står for skud. London-klubben har dog præsteret flot på det seneste på trods af modgangen, men spørgsmålet er om man kan holde niveauet, når de mange julekampe presser de tilbageværende midtbanespillere.

Derfor skriver det italienske medie Corriere Dello Sport, at Wenger overvejer at hente den kroatiske midtbanespiller Marcelo Brozovic i Inter. Det kan dog blive en meget svær, hvis ikke umulig, manøvre til januar, da Brozovic er i Inter på en lejeaftale, hvori der er en købsoption, som den italienske storklub kan aktivere til sommer.

Derfor vil et Arsenal-skifte først blive en mulighed i sommerens transfervindue. Kroaten har dog gjort det glimrende på Guiseppe Meazza i denne sæson, og derfor ventes det, at Roberto Mancini køber ham fri fra Dinamo Zagreb til sommer. 

Marcelo Brozovic er 23 år og har i denne sæson scoret tre mål i 12 kampe fra den centrale midtbane. Han har tilmed 14 landskampe for Kroatien på samvittigheden. 

Annonce