Arsenal overgår alle andre på ét punkt
Der er ingen hold i Premier League, der er bedre til at udnytte hjørnespark end Arsenal i de seneste sæsoner, viser statistikken.
I weekendens svære udekamp mod Newcastle formåede The Gunners at hive en sen sejr i land takket være en scoring fra Gabriel Magalhães.
Brasilianeren scorede sit 18. ligamål for Arsenal, og det er mindst seks mål mere end nogen anden forsvarsspiller i Premier League siden september 2020.
Midtstopperen har været en kolossal trussel på dødbolde, og fra hjørnespark har Arsenal især været uhyggelige de seneste sæsoner.
Ifølge Squawka har London-klubben scoret 36 mål efter hjørnespark siden starten på 2023/24-sæsonen.

Det er mindst 15 gange mere end noget andet hold i Premier League i samme periode, og det illustrerer tydeligt klubbens voldsomme dominans i den disciplin.
På nuværende tidspunkt vurderes Mikel Artetas tropper også af bookmakerne til at være favorit til at vinde Premier League i denne sæson.
Her spiller klubbens åbenlyse kvaliteter på hjørnespark naturligvis også kraftigt ind.
Her er fem bud på trænere, der kan afløse Rúben Amorim, hvis han bliver fyret i Manchester United


















