Arsenal øjner schweizer i Basel
Den 22-årige schweizer, Fabian Schär, er længe blevet rygtet væk fra FC Basel efter mange flotte præstationer i både ligaen og i Europa.
Arsenal fik ikke hentet en erstatning for Thomas Vermaelen i sommerens transfervindue og derfor er rygterne startet omkring, at Arsenal kunne være interesserede i den unge schweizer, som spiller i midterforsvaret.
Schär skulle ifølge medier kunne anskaffes for 10 millioner pund og Dortmund, Inter og Arsenal skulle alle kæmpe om spillerens underskrift. Arsenal ser dog ud til at have størst interesse i Schär og meget kunne derved tyde på, at schweizeren kan havne i London som backup for Koscielny og Mertesacker.
Schär var i aktionen forleden dag mod Real Madrid, hvor Champions League-mestrene slog Basel med hele 5-1.