Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Arsenal- og Tottenham-emne bekræfter: Jeg bliver i Dortmund
London-klubberne Arsenal og Tottenham Hotspur er blevet sat i forbindelse med Borussia Dortmunds lynhurtige angriber, Pierre-Emerick Aubameyang, der har haft en fantastisk sæson i Bundesligaen.
26-årige Aubameyang har dog ingen intentioner om at forlade den tyske traditionsklub, selvom Premier League-klubberne efter sigende har rettet blikket mod landsholdsspilleren fra Gabon.
– Dortmund har en stor evne til at vinde trofæer, og jeg er meget glad her, fortæller Aubameyang til Welt am Sonntag og tilføjer:
– Jeg bliver her i Dortmund.
Pierre-Emerick Aubameyang, der scorede 16 mål i Bundesligaen i sidste sæson, skiftede til Borussia Dortmund fra Saint-Étienne i 2013.
Annonce