Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal og Liverpool spiller særlig rolle: Manchester City risikerer udelukkelse fra CL

13.02.2024 Kl. 17:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City gæster tirsdag aften F.C. København i ottendedelsfinalen i Champions League.

The Cityzens er godt kendt i turneringen, som man vandt i den forgangne sæson.

Men den kommende sæson kan muligvis blive uden deltagelse fra Manchester City.

Det skyldes, at Girona, som City Football Group ejer 47 procent af, har ramt den lige i røven i denne sæson.

Meget peger i retning af, at klubben fra Catalonien kvalificerer sig til den kommende sæsons Champions League.

Mens det naturligvis skaber glæde i Girona, må det vække en anelse bekymring i den blå del af Manchester.

Såfremt Girona kvalificerer sig til Champions League på en højere position end Manchester City, samtidig med, at både Arsenal og Liverpool – der synes at være de nærmeste konkurrenter til titlen – slutter over Manchester City i Premier League, risikerer Pep Guardiolas mandskab at blive smidt ud af den mest prestigefyldte turnering i Europa. Det skriver iNews.

For nylig annoncerede Girona, at Savio fra den kommende sæson skifter til Manchester City. Den 19-årige brasilianer har landet et stort skifte efter imponerende præstationer i La Liga i denne sæson.

Ifølge UEFA’s regler, kan en enkeltperson eller gruppe ikke have kontrol eller indflydelse over mere end en klub, der spiller i samme turnering.

Hvis en undersøgelse konkluderer, at enkeltpersoner i City Football Group har kontrollen over begge klubber og samtidig ikke foretager de nødvendige ændringer i forretningen, så er det kun det hold, der slutter højest, som vil være at finde i Champions League.

Det andet hold vil imidlertid blive placeret i Europa League. Ender klubberne på samme placering, vil City kvalificere sig til Champions League, da de har flest koefficientpoint af de to mandskaber.

Pep Guardiola fortæller, at han især elsker én FCK-stjerne – læs mere her.

Annonce