Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal nedlagt af kyniske Olympiakos

29.09.2015 Kl. 20:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal tabte første gruppespilskamp til Dinamo Zagreb, og derfor skulle The Gunners helst have tre point i aftenens kamp, men sådan skulle det ikke gå.

Efter små ti minutters spil kom hjemmeholdet frem til kampens store chance, da de fik en farlig omstilling, hvor de var fire mod tre. Alex Oxlade-Chamberlein kom frem til afslutning, men han manglede skarpheden foran mål og sendte bolden i sidenettet.

Herefter gik kampen lidt i stå, og i det 33. minut blev der stille på Emirates Stadium, da gæsterne kom foran 1-0. Felipe Pardo afsluttede på et hjørnespark, som blev rettet af og dermed havde David Ospina ikke nogen chance for at redde. 

Få minutter senere blev Theo Walcott sendt i dybden af Alexis Sanchez, og den lynhurtige englænder bragte balance i regnskabet til 1-1. Men den stilling holdt ikke lang tid, da Kostas Fortounis scorede direkte på hjørnespark og bragterne gæsterne atter i front.

I anden halvleg kom Olympiakos under et stort pres, og i det 60. minut kom Arsenal frem til to store chancer, men både Per Mertesacker og Santi Cazorla måtte se deres skud blive blokeret.

Fem minutter senere gjorde Alexis Sanchez det så til 2-2, men igen svarede gæsterne hurtigt igen. Minuttet senere gjorde Alfred Finnbogason det nemlig til 3-2 til gæsternes fordel.

Arsene Wenger sendte Joel Campbell på banen for at trykke Olympiakos til sidst, men det lykkedes ikke for Arsenal at få bolden i kassen.

Annonce