- Arsenal missede David Villa
Den anderkendte spanske journalist, Guillem Balague afslører, at Arsenal kunne have fået David Villa denne sommer, men at London-klubben takkede nej.
31-årige Villa sluttede sig i stedet til Atletico Madrid, da han denne sommer forlod Barcelona, efter tre år i Catalonien. Journalisten Guillem Balague har dog sider af historien, som mange Arsenal-fans nok ikke er glade for. Balague fortæller onsdag følgende til tidsskriftet Revista.
– I januar måned tilbød Arsenal Villa en fire-årig kontrakt, omkring 20 millioner Euro (150 millioner kroner) og nogle penge til Barcelona. Barcelona sagde så, at de ikke ville sælge, udtaler Balague og uddyber.
– Jeg tror, at David Villa, som satte sin børn i skole i England denne sommer, regnede med, at Arsenal naturligt ville komme tilbage her til sommer, men det gjorde de ikke, eftersom de så Villa i sine sidste seks måneder, hvor han ikke var glad og ikke spillede godt. De troede nok ikke han var den samme spiller mere.
– Atletico Madrid kom ind og de fik en handel for 2.5 millioner Euro (20 millioner kroner), det er alt for det første år. Hvis han bliver tre år mere, så er det 4.6 millioner Euro (35 millioner kroner). Hvorfor så billigt?, slutter spanieren.
Med Arsenals nuværende situation in mente og udtalelserne fra pålidelige Balague, så kan man nok undre sig en del over, hvorfor Wenger ikke slog til denne sommer.