Arsenal melder sig ind i kampen om tysk EM-helt
FC Kölns 26-årige venstreback Jonas Hector har haft stor succes under EM-slutrunden i Frankrig og spillet en vigtig rolle i Tysklands vej til semifinalen, hvor Frankrig venter torsdag aften. Han scorede blandt andet det afgørende mål i straffesparkskonkurrencen mod Italien i kvartfinalen. Hans præstationer under EM er heller ikke gået ubemærket hen.
Liverpool og Tottenham er tidligere meldt interesseret i den tyske landsholdsback, og nu melder Arsenal sig også ind i kampen, skriver Daily Express. Arsene Wenger er angiveligt på udkig efter forsvarsspillere, som kan styrke The Gunners-defensiven og han skulle derfor have udset sig Jonas Hector.
Den tyske landsholdsspiller har kontrakt med FC Köln frem til sommeren 2018, men Bundesliga-klubben forventer at sælge ham denne sommer. Klubben forlanger angiveligt £17m for Jonas Hector.