Arsenal-legende mener United-stjerne skal vise Højlund noget respekt
Manchester United led endnu et smertefuldt nederlag hjemme på Old Trafford.
For De Røde Djævle endte med at tabe med hele 3-0 til The Cherries fra Bournemouth.
Til kampstart var Rasmus Højlund henvist til bænken, hvor han erstattede Anthony Martial i starten af anden halvleg, hvor den tidligere Arsenal-angriber Ian Wright forklarede, at United-angriberen har grund til at være irriteret på sine kolleger.
For efter slutfløjt på Old Trafford, så er en kæmpe chance blevet fremhævet, da Bournemouths føring kun var på et enkelt mål. For efter over en times tid spillet, så stormede Diogo Dalot mod mål efter et gennembrud på højrefløjen.
Og inde i boksen stod en umarkeret Rasmus Højlund, men Dalot valgte at sparke fra en spids vinkel og smadrede sit forsøg ind i sidenettet.
Weight var ikke imponeret og sagde til BBC-studiet, at den portugisiske højreback havde truffet den forkerte beslutning.
– Da jeg så, at det var Dalot, der stod 1-0… Højlund var lige kommet ind, og han vil gerne have de chancer. Det er godt spil, han (Dalot,red.) kommer ind, og han er nødt til at aflevere den til ham, sagde han og fortsatte.
– Jeg synes, det er en total mangel på respekt for ham (Højlund,.red), han anerkender ham ikke engang.Han havde et skud fra den mest latterlige vinkel. Han er vred på sig selv, men han kigger ikke engang efter Højlund, det var et latterligt skud, og Bournemouth scorede et minut senere.
– Højlund må trække ham op i omklædningsrummet og sige “kom nu.”, sagde Wright.
20-årige Højlund har haft en frustrerende start på livet i Premier League, hvor han endnu ikke har scoret i Premier League.
Den danske landsholdsangribers form i Champions League har dog været mere imponerende, hvor han allerede har scoret fem mål i Uniteds skuffende europæiske kampagne.