Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende: Hellere Vieira end Arteta

Af Rasmus Bendrup
16.05.2018 Kl. 17:18
Robert Pires ser hellere at Arsenal ansætter Patrick Vieira end Mikel Arteta som træner i klubben.

Arsene Wenger har sagt stop i Arsenal, og derfor er klubben da også på udkig efter en ny træner til at overtage tøjlerne.

Det er man endnu ikke lykkedes med, trods kraftige rygter om at Mikel Arteta er favorit til jobbet.

Forleden kom det ligeledes frem at man havde forhørt sig om Patrick Vieira var interesseret i jobbet, men franskmanden selv var eftersigende skuffet efter telefonopkaldet med Arsenals ledelse. 

Robert Pires mener dog at det ville være at foretrække, at ansætte Vieira over Arteta. Det siger han ifølge Metro.

– Jeg har set listen. Allegri, Ancelotti og Arteta. Min holdning er dog at Vieira er klar. Det siger jeg ikke kun fordi han er min ven, glem det. Han gør det rigtig godt med New York City og han har fortalt mig om hvor hårdt det er. Han har en god profil til at overtage efter Wenger og han kender alt til fodbold, Premier League og klubben, siger Pires.

Patrick Vieira har været træner for New York City siden 2016. 

Annonce