Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-legende har mistet millioner på sin gambling-afhængighed

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.03.2019 Kl. 11:12
Paul Merson endte med at spille sin formue væk på grund af sin spilafhængighed.

Paul Merson er ikke den første og bliver formentlig heller ikke den sidste ex-fodboldspiller til at kæmpe med spilafhængighed, som Arsenal-legenden har mistet millioner af pund til.

Det fortæller Merson i dokumentaren Harry's Heroes – The Full English.

– Jeg stod op op morgenen, og det første, jeg tænkte på, var, om der eksempelvis var nogle litaunske U20 basketball-kampe, jeg kunne bette på, fortæller Merson.

– Det er ikke pengene, du mister, der er problemet.  Det er din forstand. Du bliver sindssyg.  Sindssygen ved konstant at fortsætte med at gøre det.

Merson afslører selv, at han har haft et problem med gamling siden 16-års alderen, hvor han brugte sin første lønudbetaling på at spille.  Siden da har han siddet fast i samme spor.

–  Efter du har smidt pengene, tænker du; "Hvad gjorde jeg det for?".  Det er en sær følelse. Du søger og søger efter et bet, der gør dig helt spændt, og når du så har sat pengene, kan du ikke forstå, at du har gjort det.  Du hader dig selv, siger Mereson.

Merson er i dag 51, men kæmper stadig med sine dæmoner.

– Jeg bliver fortsat nødt til at gå til terapimøder. Det er det eneste, der hjælper. Jeg har det meget bedre i dag, og jeg har det 100 gange bedre end for seks måneder siden, fortæller Merson.

– Afhængighed er en stærk følelse, der kan fortælle dit hoved; "Du har det godt, du kan sagtens tage en drink, og så kan du også sagtens spille nogle penge". 

 

 

Annonce