Arsenal-legende: Derfor bliver Özil aldrig så god som legenderne
Mesut Özil er kommet i modvind i Arsenal, hvor han senest var droppet til kampen mod Bournemouth, ligesom han sad over i dagens North London Derby mod Tottenham med rygproblemer.
Özil har tidligere fået massiv kritik for sin attitude, men nu fortæller den tidligere Arsenal-spiller Ian Wright, at det også er tyskerens niveau der gør, at han aldrig kommer på niveau med eksempelvis Dennis Bergkamp.
– Tingen med Dennis var, at han var god, når resten af holdet spillede godt, men han kunne også trække holdet, når alle andre spillede elendigt. Det er forskellen på gode og verdensklassespillere. For at være ærlig så er der ingen i den nuværende trup, som kan gøre netop dét, siger Wright om Özil ifølge Football London.
I Mesut Özils fravær har Arsenal fortsat den gode stime, hvilket betyder, at man både vandt over Bournemouth og Tottenham med henholdsvis 2-1 og 4-2.