Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-komet: Jeg vil ikke gøre som Fábregas

30.05.2015 Kl. 06:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Héctor Bellerín forlod FC Barcelona som 16-årig for at slutte sig til Arsenal i sommeren 2011. Den samme sommer forlod Cesc Fábregas Emirates Stadium til fordel for netop Barcelona, men inden da nåede de to spaniere at snakke sammen.

– Jeg snakkede med Cesc, da jeg kom hertil. Han introducerede mig til klubben og bød mig velkommen. Han er en professionel fyr, som på det tidspunkt var Arsenal-spiller, så han fortalte selvfølgelig alle de gode ting om klubben. Han var rigtig glad for at være her. Med hans hjælp fik jeg en god velkomst, og han fik mig til at føle mig hjemme her, siger Bellerín ifølge The Telegraph.

Der har været spekulationer om, at Barcelona har inkluderet en tilbagekøbsklausul i spanierens kontrakt, men Bellerín insisterer på, at han ikke tænker på at vende tilbage til Barcelona – ligesom Fábregas gjorde det.

– Det er en forkert tanke, for hvis jeg ønskede at spille i Barcelona, var jeg blevet der. Det var en udfordring at komme til England, og jeg er kommet her for at erobre en plads i startopstillingen. Jeg har stadig fire år her.

– Barcelona forsøgte at holde på mig, og jeg var også tæt på at skrive under på en ny kontrakt, da Arsenal meldte sin interesse. Vi snakkede om alt, og så fortalte jeg folkene i Barcelona, at jeg ikke ville underskrive en ny kontrakt, fordi jeg ville herover.

Bellerín har spillet 27 kampe for Arsenal i denne sæson, hvor han har vikarieret for Mathieu Debuchy på højre back. 

Annonce