Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal kom godt fra start med storsejr

14.07.2013 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal er i øjeblikket i Indonesien, hvor de varmer op før Premier League-sæsonen går i gang i August. I dag mødte de et udvalgt indonesisk hold, som Arsenal uden problemer kørte over 7-0.

Premier League-klubberne er i øjeblikket i gang med forberedelserne til den kommende Premier League-sæson. Det er ingen undtagelse for Arsenal, og de har med kommercielt øje taget til Indonesien, hvor de i dag spillede mod et udvalgt indonesisk hold. Arsenal tromlede indoneserne over, og vandt således hele 7-0.

Arsenal skulle bruge 19 minutter før lynhurtige Theo Walcott bragte Arsenal foran. Dette var den eneste gang målnettet blafrede i første halveg. I anden halveg skruede Arsenal op for tempoet, og efter 54 minutter fordoblede Chuba Akpom føringen. Olivier Giroud ville også være med i legen. Efter 70 minutter scorede han til 3-0, og allerede tre minutter senere kunne franskmanden juble igen, da han bragte Arsenal foran 4-0. Det udvalgte hold fra Indonesien tabte efterfølgende hurtigt luften og humøret, og indenfor de sidste 10 minutter kom både Lukas Podolski, Kristoffer Olsson og Thomas Eisfield på tavlen, hvilket gjorde, at slutstillingen blev 7-0 til holdet fra det nordlige London.

Annonce