Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal klar til at støtte Wenger

22.05.2014 Kl. 15:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter en lang trofætørke lykkedes det langt om længe for Arsenal og Arsene Wenger igen at vinde et trofæ, da man sidste weekend besejrede Hull City i FA Cup-finalen, og nu har klubben fået smag på mere.

Således meddeler direktøren Lord Harris of Peckham, at man har store ambitioner fremadrettet, og at den legendariske manager Arsene Wenger naturligvis vil blive støttet økonomisk allerede denne sommer.

– Vi vil vinde Premier League, og vi vil vinde Champions League. Hvis vi køber to eller tre spillere, så tror jeg det er en mulighed, meddelte Harris til en lokal avis. 

– Vi vil vinde. Vi vil ikke være nummer to, vi vil ikke være nummer tre og vi vil heller ikke være nummer fire. 

– Vi kommer til at støtte Arsene [Wenger] med de spillere han vil købe. Han er altid blevet rådet til at benytte sig af vores stærke økonomi, afsluttede Harris. 

Arsene Wenger sprængte den forgangne sommer banken, og bragte den tyske verdensstjerne Mesut Özil til klubben for £42 millioner. 

Annonce