Arsenal jagter Manchester Uniteds bøddel
Arsenal er meget interesserede i at styrke truppen i det kommende transfervindue, men det bliver ikke nemt.
Januar er traditionelt en svær måned at finde spillere, der kan gå direkte ind og forstærke et tophold til fornuftige penge.
Læs også: Liverpool melder ud om mulig aflysning
Tidligere har The Gunners dog formået at hente både Leandro Trossard og Jorginho i januar. Det skete for to år siden.
Med skader til både Bukayo Saka og Raheem Sterling er offensiven blevet en udfordring for Mikel Arteta. Derfor vil klubben også være aktiv i januar.
Nu kan The Telegraph fortælle, at der er en stor interesse i brasilianske Matheus Cunha. Det kan dog blive svært at få Wolverhampton til at sælge sin største stjerne i transfervinduet.
Klubben kæmper for at undgå nedrykning, og her spiller Matheus Cunha en nøglerolle.
Den alsidige offensivspiller har længe været et emne for London-klubben. Han kan således både spille på toppen, på kanten og som offensiv midtbanespiller.
Han har bevist, at han kan score mål i Premier League for et hold i den tunge ende af tabellen. Samtidig er han kendt for at være en god presspiller, der arbejder hårdt i holdets tjeneste.
De kommende uger vil vise, om Arsenal gør alvor ud af sin interesse i Cunha.


















