Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-Invincible: Vi ville vinde over det nuværende Liverpool-hold

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.02.2020 Kl. 18:10
Jens Lehmann mener, at det legendariske Arsenal-mandskab ville slå Liverpool annno 2020.

Arsenal blev i 2003/04-sæsonen det hidtil eneste hold til at gå ubesejret gennem en hel Premier League-sæson, men suveræne Liverpool er denne sæson godt på vej til at tangere den bedrift.

The Reds har som bekendt vundet 25 ud af 26 kampe denne sæson, og Jens Lehmann, der vogtede målet for Arsenals Invincibles, kunne sagtens se The Reds gøre dem kunsten efter.

Men Thierry Henry, Patrick Vieira og Dennis Bergkamp ville være for stor en mundfuld for Jürgen Klopps nuværende Liverpool-mandskab, mener den tidligere tyske målmand.

– Jeg synes ikke, at Premier League er ligeså stærk, som den var engang, og hold virker næsten til at have givet op, allerede inden de spiller mod Liverpool, siger Lehmann ifølge Talksport.

– Jeg vil ikke tage noget fra Liverpools succces, for de er helt tydeligt et stort hold, men jeg tror, at vores Arsenal-hold ville slå dem. Det ville ikke være nemt, men vi ville vinde, for vi havde mere individuel klasse end dem.

Man kan ellers ikke klandre Liverpool for at mangle individuel klasse hverken offensivt eller defensivt, men Lehmann er stadig overbevist om, at de oprindelige "Invicibles" ville have en overhånd.

– Det er svært at sammenligne, men når jeg kigger på vores individuelle klasse og farten, vi havde, så tror jeg, vi ville have haft en fordel, mener tyskeren.

 

Annonce