Arsenal i forhandlinger med Premier League-angriber
Arsenal har angiveligt holdt indledende forhandlinger med et potentielt transfermål forud for næste sommers transfervindue.
The Gunners ved, at de har brug for mere konkurrence øverst fremme på banen, hvor Kai Havertz og Gabriel Jesus lige nu er de muligheder, der er til rådighed.
LÆS OGSÅ: Er Arsenal det nye Stoke? Nu reagerer Arteta
Havertz har været den foretrukne spiller på positionen, mens Jesus har haft svært ved at tilkæmpe sig en plads i startopstillingen.
Brasilianeren er blevet sat i forbindelse med en exit, mens Mikel Arteta dog har holdt fast i, at han er glad for sin nuværende back-up-løsning.
Målene har ikke været noget problem for Arsenal i de seneste uger, men tidligere i sæsonen var billedet anderledes, og det er ikke nogen hemmelighed, at særligt dødbolde har udgjort en stor procentdel af klubbens mål i indeværende sæson.
En ny angriber kan blive løsningen for klubben forud for næste sæson, hvor mere konkurrence og flere mål kræves. Ifølge forlydender kan Wolves-stjernen Matheus Cunha blive svaret på klubbens offensive kvaler.
Cunha, der kostede Wolves 396 millioner kroner, har været et af de få lyspunkter hos den kriseramte klub i denne sæson.
Det er blevet til syv mål og tre oplæg i 14 kampe for det problemramte mandskab.
Ifølge Caught Offside har Arsenal været i dialog med Cunha med henblik på et muligt skifte, mens der også berettes om interesse fra Manchester United.
Det hævdes, at Wolves er klar til at sælge Cunha for omtrent 540 millioner kroner, og at man derfor kan lande en mindre fortjeneste.
Det vil være en stor investering for The Gunners, men de ved, at de skal opruste betydeligt på positionen.
Cunha er stor tilhænger af den nuværende Wolves-boss Gary O’Neil, hvis position i klubben dog er truet. Det kan spille en faktor i henhold til en mulig transfer.
LÆS OGSÅ: Solskjær og Ten Hag ville hente ham til United: Så skiftede han til rivalerne
– Jeg vil altid huske, hvordan han har anset mig for mere end en fodboldspiller. Disse tidlige bekymringer er væk nu. Vi joker altid omkring det og smiler. Jeg nyder virkelig at arbejde sammen med ham, og hvordan han styrer truppen. Jeg har lært at tackle vanskelige situationer. Jeg sætter mere pris på fodbold med ham, fortalte Cunha om O’Neil til Sky Sports tidligere på året.


















