Arsenal i chok: Vild transfer pludselig aflyst
I de seneste tre sæsoner er Arsenal endt på en andenplads i Premier League. Det skal dog være slut nu.
Derfor har klubben handlet solidt ind denne sommer, hvor spillere som Martin Zubimendi, Cristhian Mosquera, Christian Nørgaard, Viktor Gyökeres og Kepa Arrizabalaga alle er blevet hentet til The Gunners.
Der er dog mere i vente for Mikel Artetas mandskab. I hvert fald, hvis det står til klubben.
Men nu forlyder det, at klubben fra det nordlige London ikke får alt serveret på et sølvfad denne sommer.
Det er nemlig langt fra sikkert, at klubben får held med at sikre sig Eberechi Eze fra Crystal Palace.
Sådan lyder meldingen nu fra mediet Football Insider.
Crystal Palace står fast på, at Eze skal koste de 589 millioner kroner, som hans frikøbsklausul udgør, og det er ikke en overgangssum, som Arsenal er villig til at spendere, som det ser ud nu.,
Derudover presser spilleren selv heller ikke på for en transfer væk fra Selhurst Park, lyder det i meldingen.
– Kilder fortæller, at den offensive midtbanespiller med stor sandsynlighed ikke presser på for et skifte væk fra Selhurst Park, da han er glad for at være i klubben, som dermed står i en stærk position i forhold til at afvise interesserede købere, skriver mediet.
Den tidligere chefspejder i Manchester United, Mick Brown, mener dog, at en anden stjerne fra Crystal Palace meget vel kan være fortid i klubben.
– Det ser ud til, at Guehi sandsynligvis forlader klubben, men det er noget, de har forventet og har planlagt. Eze er den svære, han har sin frikøbsklausul, hvilket betyder, at det ikke er i Palaces hænder, men med mindre den bliver mødt, kan jeg ikke se, at de skulle slippe ham, siger Brown til selvsamme medie.
Andetsteds er det kommet frem, at Premier League-klub vil købe Mads Hermansen. Læs mere her.


















