Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal i avancerede forhandlinger med Carrasco

Af Mads Bye Marboe
07.06.2019 Kl. 15:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Yannick Ferreira Carrasco foretog sig i februar 2018 et højt overraskende karrierevalg, da han som 24-årige skiftede Atletico Madrid ud med kinesiske Dalian Yifang.

Kantspilleren fik ellers regelmæssig spilletid for den spanske hovedstadsklub og var med på det belgiske landshold, men Kina lokkede den tidligere Monaco-profil.

Knap halvandet år senere har Carrasco dog efter sigende fortrudt sin beslutning, hvorfor han nu ønsker at vende tilbage til Europa – og her kommer Arsenal ind i billedet.

Ifølge La Gazzetta dello Sports Nicoló Schira forsøgte Arsenal allerede i januar at hente Carrasco tilbage, men dengang ville Dalian Yifang have 30 millioner euro, og så endte The Gunners i stedet med at hente Denis Suarez på en lejeaftale.

Den italienske journalist erfarer dog, at Arsenal forsøger sig igen denne sommer, og allerede nu skulle London-klubben være i avancerede forhandlinger med 25-årige Carrasco.

Carrasco har lavet syv mål og to assists i 10 kampe for sin kinesiske klub i denne sæson.

Annonce