Arsenal henter tidligere United-stjerne
Mikel Arteta har fået lavet en tilføjelse til Arsenal, og der er tale om en tidligere Manchester United-spiller.
The Athletic var således først med historien om, at den argentinske legende Gabriel Heinze bliver en del af Arsenals trænerstab forud for den kommende sæson.
Her skal Gabriel Heinze være med til at lukke hullet efter den dygtige assistenttræner Carlos Cuesta, som er blevet præsenteret som cheftræner i italienske Parma.
Mikel Arteta kender Gabriel Heinze fra en fælles tid i den franske storklub Paris Saint-Germain for mere end 20 år siden.
Tidligere har Mikel Arteta også talt i rosende ord om netop Gabriel Heinze, som blev nævnt i samme sætning som Mauricio Pochettino.
– De andre inspirationer var Pochettino og Heinze. De to var der hele tiden med mig, og de hjalp mig med alt, hvad jeg skulle klare i mit professionelle liv. De hjalp mig med, hvordan jeg skulle forstå spillet, og de var inspirationer for mig, sagde Arteta.
47-årige Gabriel Heinze har siden sin aktive karriere som spiller, hvor han var forbi blandt andre Manchester United og Real Madrid, været cheftræner for Godoy Cruz, Atlanta United og Newell’s Old Boys.
Han har dog ikke haft et trænerjob siden november 2023, men nu skal han så arbejde under Mikel Arteta i Arsenal.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















