Arsenal har henvendt sig til Real Madrid
Arsenal ønsker angiveligt at hente den tyrkiske landsholdsspiller Arda Güler, der er på kontrakt hos Real Madrid.
Mikel Artetas mandskab lader mere eller mindre til at være ude af denne sæsons kamp om titlen, hvor der er ni point op til rækkens aktuelle tophold, Liverpool.
LÆS OGSÅ: Arsenal vil hente tidligere Chelsea-stjerne
Der skal forbedringer til, hvis Arsenal skal følge trop med både The Reds og Manchester City.
Güler har i øjeblikket problemer hos Real Madrid, hvor han får begrænset med spilletid, og det har ført til spekulationer angående hans videre fremtid.
Ifølge den catalanske sportsavis Sport skulle Arsenal være klar til at byde ham velkommen ombord.
Avisen nævner flere ligheder med købet af Martin Ødegaard, der viste sig at blive en stor succes.
Selvom Ødegaard havde sine problemer i den spanske hovedstad, er han nu en stjerne for The Gunners.
Güler siges at have et fremragende potentiale og egenskaber, men det er ikke meget værd, hvis han primært befinder sig på bænken.
Det er blot blevet til otte optrædener for Güler hos Real Madrid i denne sæson, og de fleste af kampene har været som indskifter.
LÆS OGSÅ: Amorim i samtale med potentiel United-signing
Den tyrkiske landsholdsspiller brød gennem lydmuren ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, hvor det blev til et enkelt mål og to oplæg i fem kampe i en turnering, hvor Tyrkiet nåede frem til kvartfinalen.








