Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal har en stor fordel: Bundesliga-bomber i stort skifte?

04.01.2024 Kl. 17:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I transfervinduet meldes Arsenal på udkig efter en ny angriber. Ifølge CBS Sports er Ivan Toney på toppen af ønskelisten.

Men hvis det ikke lykkes at hente Toney, der i øjeblikket er ramt af en karantæne som følge af brud på bettingreglerne, har klubben angiveligt tre alternativer i kikkerten.

Victor Osimhen fra Napoli, Lautaro Martinez fra Inter eller Victor Boniface fra Bayer Leverkusen er nogle af de emner, vi muligvis kan se tørne ud for klubben i det nye år.

Arsenal har en fordel i forhold til sidstnævnte, lyder det nu fra Football London.

Den nigerianske bomber er nemlig stor tilhænger af Arsenal. Det kan dog være, en aftale først kan falde på plads til sommer.

Leverkusen fører i øjeblikket Bundesligaen og vil sandsynligvis ikke afhænde sin bedste angriber midt i sæsonen.

En af årsagerne til, at Arsenal ønsker at forstærke sin offensiv er Gabriel Martinelli.

Kantspilleren har mistet lidt af sin turbofart, som han havde på i den forgangne sæson. Her scorede han 15 mål og blev således klubbens topscorer. I denne sæson har han dog indtil videre kun scoret fire.

Samtidig kan Reiss Nelson blive solgt, lyder det. Både Sevilla og Wolves vil gerne hente ham, men den 24-årige kantspiller er fast besluttet på at blive for at kæmpe sig til en plads i startopstillingen på længere sigt.

Annonce