Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal frygter alvorlig skade til stjerne

Af Morten Jørgensen
01.02.2026 Kl. 21:41

Der er intet, der er bekræftet endnu, men hos Arsenal er der lige nu en frygt for, at en af klubbens profiler er blevet alvorligt skadet. 

Lørdag kunne Mikel Arteta fortælle, midtbanespilleren Mikel Merino skulle besøge en specialist for at finde ud af, hvor slemt det står til med spanieren, som missede kampen mod Leeds i weekenden. 

I løbet af de kommende to døgn forventes klubben at få klarhed over, hvordan det står til, men ifølge BBC frygter The Gunners, at der er tale om en alvorlig fodskade. 

Det vil også betyde, at han kan stå over for en længere pause, og det er ikke godt nyt for Premier Leagues førerhold, der i denne sæson har haft stor gavn af spanieren. Han har spillet på flere forskellige positioner og scoret seks mål i løbet af sæsonen. 

Arsenal kan agere på transfermarkedet

Ifølge journalisten Alex Crook kan skaden til Mikel Merino også ende med at betyde, at The Gunners bevæger sig ud på transfermarkedet. 

Det vil dog betyde, at London-klubben skal handle hurtigt, for i skrivende stund er der blot lidt mere end et døgn tilbage af transfervinduet. 

Få alt med fra de sidste dage af transfervinduet i Transfer Live, hvor vi flittigt opdaterer vedrørende rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce