
Det er meget småt med spilletid for portugisiske Cedric Soares i Arsenal, og nu er han også på vej videre i de sidste timer af transfervinduet.
The Athletic skriver, at Fulham er tæt på at færdiggøre handlen med The Gunners, der vil udleje backen resten af sæsonen.
Inden Fulham kan leje Cedric Soares skal klubben dog først gøre en af klubbens to nuværende lejeaftaler med Shane Duffy og Daniel James til et permanent skifte, da det ikke er tilladt at leje tre spillere fra Premier League.
Gennem transfervinduet har Fulham, der er nummer syv i Premier League, jagtet en højre back til at kunne konkurrere med Kenny Tete.
Soares har været i Arsenal siden sommeren 2020, og han har spillet 59 kampe for klubben, som han har kontrakt med frem til sommeren 2024.