Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal forsøger igen: Kun èn ting kan få Aubameyang til at forlænge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.07.2020 Kl. 10:50
Den pålidelige Sky Italia-journalist Fabrizio Romano skriver, at Pierre-Emerick Aubameyangs Arsenal-fremtid afhænger af én ting.

Arsenal kan ende med at nyde godt af coronakrisens påvirkning på sommerens transfermarked, for Pierre-Emerick Aubameyang forlænger kun sin kontrakt, hvis ingen andre storklubber forsøger at signe ham.

Det skriver den velansete transferguru Fabrizio Romano på sin Instagram-profil.

Mikel Arteta har hele tiden tilkendegivet, at en kontraktforlængelse med klubbens topscorer var af høj prioritet. Med kontraktudløb efter næste sæson har meget tydet på, at Arsenal ønsker at sælge, hvis ikke Aubameyang snart forlænger.

Men det gør han altså kun, hvis ikke der er andre tilbud. Der har været rygter om blandt andre Real Madrid, Barcelona, Inter og sågar Chelsea, før Londonrivalerne signede Timo Werner.

Spørgsmålet er så, om nogle af disse klubber fortsat udviser interesse og er i stand til at købe Aubameyang, nu hvor de fleste klubber har måttet skære i transferbudgettet på grund af coronakrisen.

 

Annonce