Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal forhandler med stor stjerne

Af Morten Jørgensen
09.05.2025 Kl. 17:47

Arsenal har åbnet forhandlinger med en stor stjerne om en fremtid sammen, der samtidig er skidt nyt for Real Madrid. 

Det er The Athletic, som kan rapportere, at Arsenal har indledt forhandlinger med den franske forsvarsstjerne William Saliba, som Real Madrid er meget interesseret i. 

William Salibas nuværende kontrakt med The Gunners løber frem til sommeren 2027, og den engelske storklub vil gå rigtig langt for at forlænge den aftale. 

Derfor bliver der nu også forhandlet om at forlænge aftalen, hvor der dog endnu ikke er blevet præsenteret et konkret tilbud til den franske landsholdsspiller. Det skal dog nok komme, når parterne har talt nærmere sammen om fremtiden. 

Meldingen går også på, at William Saliba er glad for at være i den engelske storklub, hvor han er en nøglespiller, og derfor vil han også have det afspejlet i en ny kontrakt i form af højere løn. 

William Saliba er 24 år gammel, og meldingen går på, at han ønsker at blive en af verdens bedst betalte midtstoppere i den aftale, som parterne skal forhandle sig frem til. 

Han forlængede senest sin kontrakt med klubben i 2023, hvor både Bukayo Saka og Gabriel Martinelli også forlængede med klubben. 

Han blev købt hos franske Saint-Étienne i sommeren 2019, da han stadig blot var 18 år gammel. 

Læs mange flere nyheder om The Gunners her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce