Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal forbereder endnu et bud på brasilianer

Af Emil Plovgaard
26.11.2022 Kl. 14:14
Arsenal vil forstærke sig i januar.

Premier Leagues aktuelle førerhold, Arsenal, er på udkig efter forstærkninger i det kommende transfervindue i januar.

Kikkerten er angiveligt rettet mod Brasilien, hvorfra det lørdag berettes, at klubben har tænkt sig at afgive endnu et bud på Palmeiras-midtbanespilleren Danilo.

Det erfarer den brasilianske journalist Jorge Nicola.

Nicola mener samtidig at vide, at Arsenal altså allerede har fået afvist et bud på Danilo.

Det nævnes ikke, hvad det første bud lød på, men i anden omgang er man altså klar til at slippe 25 millioner euro, svarende til 186 millioner kroner, for den 21-årige midtbanespiller.

Sin unge alder til trods, er Danilo allerede en erfaren herre på klubplan. Han er således allerede indehaver af en guldmedalje i ligaen og pokalen samt to Copa Libertadores-titler med sin nuværende klub.

Desuden sad han i juni i år på bænken i Brasiliens træningskamp mod Japan. Han er dog ikke udtaget til VM-truppen.

 
Annonce