Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal følger ham tæt: Her er Jesper Lindstrøms prisskilt

Af Jeppe Augustsen
21.10.2022 Kl. 06:51
Eintracht Frankfurt sætter prisskilt på Jesper Lindstrøm.

Jesper Lindtrøm præsterer i øjeblikket på et rigtigt højt niveau for Eintracht Frankfurt.

De flotte præstationer har også medført interesse fra nogle af de helt store klubber i Europa, hvor Arsenal og Mikel Arteta skulle have danskeren på radaren.

Den danske offensive spiller forlod Brøndby IF i 2019, hvor han blev solgt til den tyske klub for omkring 50 millioner kroner, og det vil nu kræve et stort bud, hvis Eintracht Frankfurt skal sælge ham. Det skriver BT.

Ifølge BT følger Arsenal ham meget tæt, men de skal punge op. Eintracht Frankfurt vil angiveligt kræve i omegnen af €40 millioner for Jesper Lindstrøm, der svarer til små 300 millioner kroner.

Dog har Eintracht Frankfurt ingen intentioner om at sælge danskeren i januarvinduet. 

Skulle han blive solgt for 300 millioner, vil han overgå Joachim Andersen som den dyreste danske fodboldspiller nogensinde, da han blev solgt til Lyon for omkring 225 millioner kroner. 

Jesper Lindstrøm er angiveligt ikke den eneste dansker, som Arsenal er interesseret i. De har også William Bøving på radaren – Læs mere om den historie her.

Annonce