Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal får konkurrence om landsholdsspilller

02.07.2014 Kl. 16:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den defensive midtbanespiller har angiveligt fortalt Southampton, at han ønsker at forlade klubben denne sommer, hvilket burde få Arsenal i alarmberedskab. Schneiderlin ligner lidt den perfekte spiller for Arsene Wenger; Han er ung, kan beskytte fireback-kæden, og så han har Premier League-erfaring.

Goal.com mener dog, at Rafael Benitez’ Napoli allerede har budt på Schneiderlin og sågar også givet ham et fornuftigt kontraktudspil. Hvis italienerne får held til at lande den franske VM-spiller for næsen af The Gunners, vil han blive den anden midtbanespiller, klubben misser denne sommer. Tidligere valgte Cesc Fabregas at skifte til Chelsea i stedet for Arsene Wengers mandskab.

– Serie A-klubben, Napoli, har allerede talt med den 24-åriges folk, og de er stort set enige om en kontrakt, hvor han går fra at tjene £478.585 til næsten £800.000 plus bonusser, har Goal, ifølge Hereisthecity, skrevet.

Arsenal vil formentlig ikke gå i panik, hvis Schneiderlin ikke ryger til nord-London. Klubben kigger ifølge mange rygter på spillere som Sami Khedira og Lars Bender. Dog virker et køb af Schneiderlin som det bedste for Arsenal, da han kender til Premier League og formentlig også er den billigste.

Annonce