Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-fans i chok: Ny superstjerne på vej nu

Af Emil Plovgaard
03.08.2025 Kl. 17:44

Arsenal har allerede haft travlt denne sommer, hvor klubben har hentet seks nye spillere.

Martin Zubimendi, Noni Madueke, Viktor Gyökeres, Cristhian Mosquera, Christian Nørgaard og Kepa Arrizabalaga er alle kommet til.

Håbet er, at klubben kan vinde Premier League i den kommende sæson, efter at det har været lige ved og næsten i de seneste tre sæsoner.

Senest tabte The Gunners med 1-0 til rivalerne fra Tottenham i en træningskamp i Hong Kong, og om blot to uger går det løs i den kommende sæson, hvor der venter et møde med Manchester United i Premier League den 17. august.

Inden da skal klubben fra det nordlige London dog møde Villarreal og Athletic Club i testkampe. Førstnævnte modstander kan desuden råde over en tidligere Arsenal-stjerne til den kamp.

Arsenal er dog ikke færdig med at handle på transfermarkedet, hvor klubben har sat alt ind på at hente Eberechi Eze fra Crystal Palace.

Ifølge London Evening Standard har stjernen en frikøbsklausul i sin kontrakt med Crystal Palace, som udløber den 15. august. Den lyder på 581 millioner kroner.

27-årige Eze er glad for at være i Palace, men han er åben for et skifte til Arsenal, hvis muligheden byder sig.

Lørdag aften delte Bukayo Saka et opslag på sin Instagram, og her fremgik han selv og en masse bolde fra New Balance.

Men tager man et nærmere kig på billedet, kan man se et mindre billede af Eze i nederste venstre hjørne, og det har fået Arsenal-fansene til at gå amok.

Se billedet her:

– Tegnene viser det. Vores dreng vender hjem, skriver en bruger.

– Saka og Eze er gode venner udenfor banen. Hvis Ezes skifte sker, tegner det til at blive en af de bedste bromance-forhold på grønsværen, lyder det fra en anden.

– Eze vil med sikkerhed blive Arsenal-spiller. Det er blot et spørgsmål om dage, konstaterer en tredje.

Seneste nty

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce