Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-fanen Alaba åben for fremtid i Premier League

Af Kalle Thue Gregersen
21.03.2019 Kl. 18:50
FC Bayern Münchens David Alaba vil ikke udelukke et skifte til Spanien eller England i fremtiden, selvom han er glad i det tyske i øjeblikket.

26-årige David Alaba nærmer sig 350 kampe for Bayern München, som han skiftede til fra Hoffenheim tilbage i 2011.

Den østrigske landsholdsspiller er efterhånden i en del år blevet anset som værende blandt de bedste venstrebacks i verden, og Alaba vil ikke udelukke et skifte til enten Spanien eller England i fremtiden.

– Jeg kan godt forestille mig at prøve noget andet, men jeg er meget glad i Bayern. Hvert år er der nye udfordringer og nye mål, og presset vil altid være der. Jeg er glad i München, men selvfølgelig kan jeg forestille mig at prøve noget nyt i fremtiden, sagde østrigeren til tyske Bild

Venstrebacken blev efterfølgende spurgt om, hvor karrieren kunne fortsætte, og Alaba, der er erklæret Arsenal-fan, forestiller sig de bedste hold i Spanien eller England. 

– Spanien eller England. I Spanien skulle det være de to store hold, tænker jeg? Barcelona eller Real. De store klubber i England er også en mulighed. 

– Ja, jeg var Arsenal-fan som barn. Når man har været fan af det hold som barn, vil man være det resten af livet på en måde. 

Bayern München-spilleren har kontrakt med tyskerne frem til sommeren 2021. 

Annonce