Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er værst: Så meget burde din klub have indtjent på transfers

Af Morten Bruun Jørgensen
03.03.2021 Kl. 16:54
Arsenal har været dårligst til at få penge ud af sine spillere. Liverpool har derimod været bedst ifølge en undersøgelse.

Det er så let at være bagklog, men i Arsenal fortryder man nok alligevel at have solgt Serge Gnabry for lige knap 40 millioner kroner.

Og en stor undersøgelse, som bettingodds.com har lavet, viser, at det ikke er den eneste spiller, som Arsenal har solgt alt for billigt i løbet af de seneste fem år.

Rapporten har undersøgt samtlige salg, som de nuværende Premier League-klubber har foretaget inden for de sidste fem år, samt værdien af den solgte spiller på det nuværende marked.

Her viser det sig, at Arsenal har solgt for 1,97 milliarder kroner siden starten af 2016/17-sæsonen, men The Gunners kunne reelt have indkasseret 3,54 milliarder kroner, som er den værdi, de solgte spillere er værd i dag.

I alt er det en difference på 1,57 milliarder kroner.

Det tal er ganske bemærkelsesværdigt, når man sammenligner med de øvrige Premier League-klubber.

Aston Villa er således den klub, der ifølge undersøgelsen har fået næstmindst ud af sine salg, og til sammenligning kunne Birmingham-klubben kun have fået 823 millioner kroner mere ud af de solgte spillere.

Derimod har både klubber som Liverpool, Tottenham og Leicester formået at sælge spillere for mere end den pris, de er værd i dag.

Liverpool er den klub, der har fået mest ud af sine salg, og ifølge undersøgelsen har Liverpool fået 922 millioner kroner mere for spillerne, end hvad de er værd den dag i dag.

Det er nok også med til at fortælle historien om, at økonomien i Liverpool er noget sundere end i Arsenal.

Se tallene for samtlige Premier League-klubber herunder:

Arsenal: -1,57 milliarder kroner
Aston Villa: -823 millioner kroner
Manchester City: -683 millioner kroner
Sheffield United: -674 millioner kroner
Chelsea: -608 millioner kroner
Newcastle: -590 millioner kroner
Southampton: -572 millioner kroner
Manchester United: -521 millioner kroner
Brighton: -226 millioner kroner
Fulham: -153 millioner kroner
Leeds: -64 millioner kroner
Burnley: +15 millioner kroner
Wolves: +84 millioner kroner
Everton: +91 millioner kroner
Crystal Palace: +279 millioner kroner
West Bromwich: +285 millioner kroner
Leicester: +422 millioner kroner
Tottenham: +434 millioner kroner
West Ham: +585 millioner kroner
Liverpool: +922 millioner kroner

Annonce