Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er ude: Watford skal til Wembley

13.03.2016 Kl. 15:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Watford tog føringen i kampen efter pausen, da Odion Ighalo fik bolden fra angrebsmakkeren Deeney. Ighalo afviste Arsenal-forsvaret og med en vending tæt under mål hamrede han den ind til 1-0. 

Efter 63 minutter blev det 2-0. Et helt fantastisk mål af Watfords Adlene Guedioura, der på en pasning fra Deeney hamrede den op i det korte hjørne med ydersiden. 

Arsenal-indskifteren Danny Welbeck bragte spændingen tilbage i kampen, da han scorede efter fint kombinationsspil med to minutter tilbage.

Det kunne da også været blevet 2-2, da selvsamme Welbeck misbrugte en stor mulighed for at udligne efter et stolpeskud fra Alex Iwobi. Det blev dog ikke til endnu et mål og Watford vandt kampen med 2-1 på Emirates Stadium.

Watford er dermed i semifinalen for første gang i 14 år, mens Arsenal fejler i deres bestræbelser på at blive det kun tredje hold nogensinde, som vinder FA Cup'en tredje gang i træk.

Annonce