Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er ét mål fra Premier League-rekord

Af Jeppe Augustsen
30.04.2024 Kl. 21:12

Arsenal viste igen klasse, da de i weekenden vandt 3-2 ude over ærkerivalerne fra Tottenham.

Og det var især på dødboldene, at The Gunners var skarpe – eller fik en smule hjælp.

I opgøret mod Tottenham scorede de på to dødbolde, hvor det først var Pierre-Emile Højbjerg, der scorede et selvmål efter et hjørnespark. Derefter var det Kai Havertz, der steg til vejrs og scorede.

Med de to mål er Arsenal nu oppe på 16 hjørnesparksmål, og det er en tangering af rekorden i Premier League.

I Premier Leagues lange historie er der blot tre mandskaber, som har scoret 16 hjørnesparksmål – og Arsenal er nu et af dem.

Tilbage i 1992/93-sæsonen scorede Oldham 16 gange på hjørnespark, men her skal det også nævnes, at de spillede 42 kampe på en sæson.

West Bromwich tangerede rekorden i 2016/17-sæsonen, og Arsenal har nu mulighed for at få rekorden for sig selv.

Det vil de få, hvis de scorer på et hjørnespark i en af de tre sidste kampe i denne sæson, hvor de skal møde Bournemouth, Manchester United og Everton.

Læs også: Arsenal-dansker er et af de største talenter nogensinde

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce