Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal er åben for Torreira-salg til Milan - på én betingelse

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.06.2019 Kl. 08:17
The Gunners forhandler gerne med AC Milan om Lucas Torreira, men foretrækker, at den italienske klub forpligter sig til at købe ham, når en eventuelt lejeperiode er overstået.

Der skal angiveligt mere til, men AC Milan har taget første skridt mod at signe Lucas Torreira fra Arsenal denne sommer ved at love London-klubben et køb værd €38 millioner.

Det skriver Sport Mediaset, som dog erfarer, at den italienske traditionsklub forsøger at leje den uruguyanske midtbanespiller i to sæsoner for op mod €8 millioner – med en option på køb værd de førnævnte €38 millioner.

Der var rygter om, at Arsenal prompte havde afvist henvendelsen fra AC Milan, men skal man tro det italienske medie, så er The Gunners klar til at lytte til bud på Torreira denne sommer, men The Gunners håber på en aftale, hvor Rossoneri forpligter sig til at købe ham, når lejeperioden er overstået.

Lucas Torreiras egen agent har erkendt overfor Calciomercato, at et skifte til AC Milan ville være spændende for hans klient. Det skyldes måske, at midtbanespilleren har haft svært ved at tilpasse sig livet i regnfulde England.

I et interview med uruguyanske Ovacion erkendte Torreira, at han havde haft et svært år i Arsenal med sprogvanskeligheder og utilfredshed med klimaet.

 

Annonce