Arsenal-direktør: Wenger kan slå transferrekord ved køb af angriber
Real Madrid-angriber Karim Benzema har længe været et prominent navn på Wengers liste af ønskede indkøb, og til trods for, at Lord Harris fortæller, at der er mere end £200 millioner i banken, er klubbens sommerbudget omkring £50 millioner.
– Vi har fået en liste af spillere, som Wenger vil have. På listen er en angriber, men jeg fortæller ikke, hvem det er. Jeg tror, han vil til klubben. Det kommer i princippet an på, om det andet hold kan finde en superstjerne til at erstatte ham. Vi kunne gå på markedet, og købe næsten enhver spiller i verden bortset fra et par stykker, der ikke kan købes af nogen, lød det fra Lord Harris ifølge Telegraph.
– Lige nu er der ingen planer om at købe nogen, med mindre han finder en superstjerne som Mesut Özil eller Alexis Sanchez. Han leder efter sådan én, men der er ikke mange tilgængelige. Vi ville bakke ham op om at slå klubbens transferrekord. Ud over Messi og Ronaldo måtte han få enhver spiller, fortæller direktøren videre.
– Vi kommer muligvis til at slå transferrekorden for den spiller, han vil have, sluttede han.