Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-boss: Vi har ikke kigget på en afløser endnu

Af Tobias Reffstrup Rasmussen
20.04.2018 Kl. 16:55
Administrerende direktør i Arsenal, Ivan Gazidis, fortæller, at jagten på en ny manager først starter nu.

Arsène Wenger stopper i Arsenal til sommer, og spekulationerne om, hvem der skal tage over, er naturligvis startet. Brendan Rodgers, Patrick Vieira og Carlo Ancelotti er blandt bejlerne.

Men administrerende direktør i Arsenal, Ivan Gazidis, fortæller på et pressemøde, at jagten efter en ny manager først starter nu.

– Processen starter i dag, men den proces forbliver i huset. Jeg kommer ikke med nogle offentlige udtalelser om det. Vi har ikke haft nogle diskussioner endnu, siger Gazidis ifølge Mirror.

– Vi har ikke tænkt os at finde en erstatning for Arsène Wenger. Du finder ikke en erstatning for Arsène Wenger. Du finder en ny vej fremad.

– Vi er et bedre sted, end vi nogensinde kunne have forestillet os for 22 år siden. Ingen ord kan beskrive denne mand. Han elsker spillet, og han elsker klubben.

Annonce