Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-bombe: Real Madrid vil stjæle stjernen

Af Emil Plovgaard
31.05.2025 Kl. 18:13

Arsenal kan være på vej til at miste en af klubbens største unge profiler. 

18-årige Myles Lewis-Skelly, der har haft et imponerende gennembrud i denne sæson, er ifølge The Guardian klar til at afvise en ny kontrakt med London-klubben.

Forsvarsspilleren, som først fik sin Premier League-debut i december sidste år, har siden spillet sig ind som fast mand under Mikel Arteta og leverede blandt andet et mindeværdigt mål mod Manchester City i den sæson, der netop er overstået.

Han har blot ét år tilbage af sin kontrakt, og kontraktforhandlingerne beskrives som værende “ikke positive”.

Det får nu flere europæiske giganter til at spidse ører. 

Real Madrid holder nøje øje med situationen, og hvis ikke Arsenal når til enighed inden nytår, vil udenlandske klubber kunne forhandle frit med Lewis-Skelly om en forhåndsaftale.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Myles Lewis-Skelly kan forlade Arsenal.
Foto: Glyn KIRK / AFP

Arsenal risikerer altså enten at miste ham gratis i 2026 – eller også må klubben overveje at sælge allerede denne sommer. 

Med William Saliba tidligere i Real Madrids søgelys og Trent Alexander-Arnold allerede hentet gratis, virker den spanske storklub klar til endnu et engelsk kup.

Samtidig forlyder det, at en stor Arsenal-signing kan smuldre, mens danske FCK har planer om at handle i Arsenal.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce